Kørestolsrugby
(Wheelchair Rugby) blev opfundet i 1977 i
Canada af kørestolsbrugere, med nedsat håndfunktion. Deres arme og/eller
hænder ikke var velfungerende i en sådan grad, at de kunne spille
kørestolsbasketball på samme plan som kørestolsbrugere med normal
håndfunktion. Typisk er de personer som spiller kørestolsrugby mennesker
som har pådraget sig en rygmarvsskade i nakken, hvilket medfører
lammelser i arme og ben (tetraplegikere). Da sporten startede, var der
ikke mange regler. Faktisk var de eneste kontaktregler, at man ikke
måtte bide eller slå i ansigtet med knyttet hånd! i starten af 80'erne
blev sporten mere human, således at fysisk kontakt mellem spillerne er
ikke tilladt - Kontakt eller takling er tilladt mellem kørestolene, og
er en integreret del af spillet.
Kørestolsrugby har siden bredt sig
til det meste af verden som en steppebrand, og kom til Danmark 1991 i
Viborg. Siden da har kørestolsrugby i Danmark udviklet sig kraftigt, og
har i dag klubber klubber i Viborg (1991), Ballerup (1995), Odense
(1999), Frederiksberg (2004) og Århus i 2009. De 5 klubber har godt 140
medlemmer og mange flere på vej.
Danmark deltog ved det første EM i 1995, der stillede spillerne op i
deres hverdagskørestole, til stor undren fra de andre lande. Spillerne
blev straks nød til at påmontere træplader på stolene som kofangere, for
at undgå, at de hårde tacklinger skulle ødelægge stolene. I dag spiller
alle i specialbyggede rugbystole, der i mindste detalje er
produktudviklet til de opgaver, spilleren skal varetage i kampen.
Klubberne er organiseret under Dansk Handicap
Idrætsforbund, med Landsudvalget for Kørestolsrugby (LUKR) som talerør.
LUKR er valgt af klubberne, og arbejder både med bredden og elite. I
bredden bliver der afholdt Forbundsmesterskab hvert år, hvor klubberne
kæmper hårdt for at komme øverst på skamlen. Derudover bliver der
arrangeret diverse turneringer, og ofte miksholdsturneringer i socialt
øjemed.
Udviklingen er gået stærkt. Kørestolsrugby er for tiden en af de
hurtigst udviklende handicapidrætter på verdensplan og sportsgrenen var
første gang på programmet ved de Paralympiske lege i Sydney 2000. Det
blev en kæmpesucces, med over 10.000 betalende tilskuere ved flere af
kampene!
Kørestolsrugby dyrkes i dag af handicappede med en eller anden form for
nedsat hånd- og armfunktion. Så længe spilleren selv kan køre den
manuelle rugbystol, kan han eller hun dyrke sporten. Der dispenseres for
handicappet efter et pointsystem, som er udviklet for at de sværest
handicappede også kan deltage. Alle spillere har inden en turnering
gennemgået en muskel- og funktionstest af et medicinsk panel, typisk
bestående af fysioterapeuter og/eller læger, der efter en skematisk
gennemgang, vurdere den enkelte spillers styrke og motoriske funktioner.
Herefter bliver spilleren klassificeret fra 0,5-3,5 points. Hvis en
spiller klassificeres til 4 point kan denne ikke deltage i spillet.
Der spilles med 4 spillere på hvert hold på banen ad gangen. Der må kun
spilles med sammenlagt 8 point fordelt på de 4 spillere der er på banen
for hvert hold. Dvs. at en spiller med stærkt nedsat funktion og som
derfor f.eks. er klassificeret til 0,5 point, giver mulighed for at
fordele 7,5 point på de øvrige 3 spillere. Pointskalaen giver derfor
mulighed for en yderligere taktisk dimension i spillet.
Man skelner mellem lavpointere, mellempointere og højpointere i
kørestolsrugby. 1,5 point og derunder regnes for lavpointere. Typisk har
lavpointere en defensiv rolle i spillet og deres stole er oftest
udstyret med store kofangere (bumpere) for at kunne genere og forsøge på
at fastholde angriberne fra det modsatte hold, mest muligt. Omvendt har
mellem- og højpointere (2,0-3,5 points) typisk afrundede, kompakte
stole, udstyret med vinger (skjolde) for at kunne glide af på
forsvarsspillerne fra det modsatte hold.
Der findes mange forskellige opstillinger, alt efter taktik og
spillermateriale. Man skelner imellem en balanceret opstilling, hvor der
ikke er så meget forskel pointmæssigt på de 4 spillere og den såkaldte
High-Low opstilling med to højpointere og to lavpointere f.eks.
3,0-3,0-1,0-1,0.
For at holde styr på dette i kampens hede, har hver spiller et
spillerkort, med billede, navn og points. Når træneren ønsker en
udskiftning, skal spilleren sætte sig op ved siden af dommerbordet,
aflevere sit kort og herefter udpege hvilken spiller han skal erstatte.
Den udskiftede spiller skal når han forlader banen tage sit kort fra
dommerbordet og køre ned på pladsen ved bænken. Dommerbordet kan således
hele tiden have et overblik over, hvor mange points det enkelte hold,
har på banen ad gangen.
Kørestolsrugby er meget publikumsvenlig, især hvis man kender
reglerne lidt.
Regler:
Kørestolsrugby er en enestående idræt der kombinerer
elementer af basketball, håndbold og ishockey. Målet med spillet
er at bære bolden over modstanderens mållinie. To hjul skal
krydse mållinien for at score et mål, og spilleren skal have
kontrol med bolden når denne krydser mållinien.
Bolden må bæres på skødet, men skal afleveres mellem
spillerne eller dribles mindst én gang hvert 10 sekund. Holdene
har 10 sekunder til at indspille bolden efter et stop i spillet,
og har derefter 15 sekunder til at føre bolden over midterlinien
mod modstanderens mål. Har et hold fået bolden over
midterlinien, er det ikke tilladt at føre den tilbage på egen
banehalvdel igen. Som i basketball, er der en forsvarszone I
hver ende af banen. Det er kun tilladt for tre af
forsvarsspillerne at være i forsvarszonen, og de offensive
spillere må kun være inde i forsvarszonen i 10 sekunder.
Kontakt eller takling er tilladt mellem kørestolene, og er en
integreret del af spillet. Taklingerne bruges af spillerne til
at stoppe deres modstandere og tage kontrol med bolden. Dog er
visse former for kontakt der betragtes som farlige, fx at ramme
en spiller på den bagerste del af kørestolens hjul, som ikke er
tilladt og kan give en udvisning. Fysisk kontakt mellem
spillerne er ikke tilladt.
Kampen består af 4 perioder af 8-minutter. I tilfælde af at
kampen i ordinær tid ender uafgjort, skal kampen afgøres ved
3-minutes overtidsperioder. Hvert hold består af 4 spillere og
op til 8 udskiftningsspillere.
Klassificering:
Kørestolsrugby er en hovedsageligt idræt for rygmarvsskadede
både mandlige og kvindelige atleter med nedsat håndfunktion.
Også andre handicapgrupper kan klassificeres ligeledes med
nedsat håndfunktion. Spillerne klassificeres i en af 7 klasser:
0.5, 1.0, 1.5, 2.0, 2.5, 3.0 og 3.5, afhængig af dennes grad af
handicap. De højere klasser tildeles spillere som har en lavere
grad af handicap og de lavere klasser tildeles de spillere som
har en højere grad af handicap.
Teknologi og udstyr:
Banen: Kørestolsrugby spilles indendørs på en bane
svarende til en basketballbane i størrelse. Basketballmålfeltet
erstattes med et kørestolsrugbymålfelt med et mål på 8 x
1,75 m. Den del af målfeltet, der ligger
mod banens baglinie kaldes “mållinien” og markeres med en kegle
I hver ende.
Bolden, der anvendes er en hvid volleybold med
en vægt på
280 g.
Rugbykørestole: Da kørestolsrugby er en kontakt sport,
stilles der store krav til spillerne kørestole. Kørestolene skal
være lette i vægt og lette at manøvrere, men stadigvæk være
stærke nok til at beskytte spillerne og modstå de gentagne og
hårde taklinger.
En rugbykørestol har forskellige unikke egenskaber, som
bumpers på den forreste del og vinger til at beskytte siden.
Egerbeskyttere, anti-tip og andre specielle mål er lovpligtige
jvf. IWRF regulations.
Spillerne må bruge handsker til at forbedre
grebet og for at beskytte hænderne. Ofte bruges der også harpiks
til at forbedre grebet.
|
|