Vi er en handicapidrætsklub under Parasport Viborg, og vi holder til i Hald Ege, hvor vi træner hver onsdag aften. Vi deltager udover DM også til andre turneringer i ind og udland. Nye spillere, der er interesseret i kørestolsrugby, er velkomne til at kontakte os eller kigge forbi på en træningsaften.

Kørestolsrugby (Wheelchair Rugby) blev opfundet i 1977 i Canada af kørestolsbrugere med nedsat håndfunktion. Deres arme og/eller hænder var ikke velfungerende i en sådan grad, at de kunne spille kørestolsbasketball på samme plan som kørestolsbrugere med normal håndfunktion. Typisk er de personer som spiller kørestolsrugby mennesker som har pådraget sig en rygmarvsskade i nakken, hvilket medfører lammelser i arme og ben (tetraplegikere). Da sporten startede, var der ikke mange regler. Faktisk var de eneste kontaktregler, at man ikke måtte bide eller slå i ansigtet med knyttet hånd! Deraf navnet Murderball. I starten af 80'erne blev sporten mere human, således at fysisk kontakt mellem spillerne ikke er tilladt. Kontakt eller takling er dog tilladt mellem kørestolene, og er en integreret del af spillet.
Kørestolsrugby har siden bredt sig til det meste af verden som en steppebrand, og kom til Danmark 1991 i Viborg. Siden da har kørestolsrugby i Danmark udviklet sig kraftigt, og har i dag klubber klubber i Viborg (1991), Ballerup (1995), Odense (1999), Frederiksberg (2004) og Århus i 2009. De 5 klubber har godt 150 medlemmer og mange flere på vej.

Danmark deltog ved det første EM i 1995. Der stillede spillerne op i deres hverdagskørestole, til stor undren fra de andre lande. Spillerne blev straks nød til at påmontere træplader på stolene som kofangere, for at undgå, at de hårde tacklinger skulle ødelægge stolene. I dag spiller alle i rugbystole, der er bygget personligt til hver spiller, og som i mindste detalje er specialfremstillet til de opgaver, spilleren skal varetage i kampen.

Klubberne er organiseret under Parasport Danmark, med Landsudvalget for Kørestolsrugby (LUKR) som talerør. LUKR er valgt af klubberne, og arbejder både med bredden og eliten. I bredden bliver der afholdt Forbundsmesterskab hvert år, hvor klubberne kæmper hårdt for at komme øverst på skamlen. Derudover bliver der arrangeret diverse turneringer, og ofte miksholdsturneringer i socialt øjemed.

Udviklingen er gået stærkt. Kørestolsrugby er for tiden en af de hurtigst udviklende handicapidrætter på verdensplan og sportsgrenen var første gang på programmet ved de Paralympiske Lege i Sydney 2000. Det blev en kæmpesucces, med over 10.000 betalende tilskuere ved flere af kampene! Det danske landshold deltager for første gang ved Paralympiske Lege i Tokyo 2020.

Kørestolsrugby dyrkes i dag af handicappede med en eller anden form for nedsat hånd- og armfunktion. Så længe spilleren selv kan køre den manuelle rugbystol, kan han eller hun dyrke sporten. Der dispenseres for handicappet efter et pointsystem, som er udviklet for, at de sværest handicappede også kan deltage. Alle spillere har inden en turnering gennemgået en muskel- og funktionstest af et medicinsk panel, såkaldte klassifikatører, typisk bestående af fysioterapeuter og/eller læger, der efter en skematisk gennemgang vurderer den enkelte spillers styrke og motoriske funktioner. Herefter bliver spilleren klassificeret fra 0.5-3.5 points. Hvis en spiller klassificeres til 4 point kan denne ikke deltage i spillet.

Der spilles med 4 spillere på hvert hold på banen ad gangen. Der må kun spilles med sammenlagt 8 point fordelt på de 4 spillere der er på banen for hvert hold. Dvs. at en spiller med stærkt nedsat funktion og som derfor f.eks. er klassificeret til 0,5 point, giver mulighed for at fordele 7,5 point på de øvrige 3 spillere. Pointskalaen giver derfor mulighed for en yderligere taktisk dimension i spillet.

Man skelner mellem lavpointere og højpointere i kørestolsrugby. 1,5 point og derunder regnes for lavpointere. Typisk har lavpointere en defensiv rolle i spillet og deres stole er oftest udstyret med store kofangere (bumpere) for at kunne genere og forsøge på at fastholde angriberne fra det modsatte hold, mest muligt. Omvendt har højpointere (2,0-3,5 points) typisk afrundede, kompakte stole, udstyret med vinger (skjolde) for at kunne glide af på forsvarsspillerne fra det modsatte hold.

Der findes mange forskellige opstillinger, alt efter taktik og spillermateriale. Man skelner imellem en balanceret opstilling, hvor der ikke er så meget forskel pointmæssigt på de 4 spillere og den såkaldte High-Low opstilling med to højpointere og to lavpointere f.eks. 3,0-3,0-1,0-1,0.

For at holde styr på dette i kampens hede, har hver spiller et spillerkort, med billede, navn og points. Når træneren ønsker en udskiftning, skal spilleren sætte sig op ved siden af dommerbordet, aflevere sit kort og herefter udpege hvilken spiller han skal erstatte. Den udskiftede spiller skal, når han/hun forlader banen, tage sit kort fra dommerbordet og køre ned på pladsen ved bænken. Dommerbordet kan således hele tiden have et overblik over, hvor mange points det enkelte hold, har på banen ad gangen.

Kørestolsrugby er en meget publikumsvenlig sport, især hvis man kender lidt til reglerne.

Regler:

Kørestolsrugby er en enestående idræt der kombinerer elementer af basketball, håndbold og ishockey. Målet med spillet er at bære bolden over modstanderens mållinie. To hjul skal krydse mållinien for at score et mål, og spilleren skal have kontrol over bolden, når denne krydser mållinien.
Bolden må bæres på skødet, men skal afleveres mellem spillerne eller dribles mindst én gang hvert 10 sekund. Holdene har 10 sekunder til at indspille bolden efter et stop i spillet, og har derefter 12 sekunder til at føre bolden over midterlinien mod modstanderens mål. Har et hold fået bolden over midterlinien, er det ikke tilladt at føre den tilbage på egen banehalvdel igen. Som i basketball, er der en forsvarszone I hver ende af banen. Det er kun tilladt for tre af forsvarsspillerne at være i forsvarszonen, og de offensive spillere må kun være inde i forsvarszonen i 10 sekunder.
Kontakt eller takling er tilladt mellem kørestolene, og er en integreret del af spillet. Taklingerne bruges af spillerne til at stoppe deres modstandere og tage kontrol over bolden. Dog er der visse former for kontakt der betragtes som farlige, fx at ramme en spiller på den bagerste del af kørestolens hjul, som ikke er tilladt og kan give en udvisning. Fysisk kontakt mellem spillerne er ikke tilladt.
Kampen består af 4 perioder af 8-minutter. I tilfælde af at kampen i ordinær tid ender uafgjort, skal kampen afgøres ved 3 minutters overtidsperioder. Hvert hold består af 4 spillere og op til 8 udskiftningsspillere.

Klassificering:
Kørestolsrugby er hovedsageligt idræt for rygmarvsskadede både mandlige og kvindelige atleter med nedsat håndfunktion. Også andre handicapgrupper kan klassificeres ligeledes med nedsat håndfunktion. Spillerne klassificeres i en af 7 klasser: 0.5, 1.0, 1.5, 2.0, 2.5, 3.0 og 3.5, afhængig af dennes grad af handicap. De højere klasser tildeles spillere som har en lavere grad af handicap og de lavere klasser tildeles de spillere som har en højere grad af handicap.

Teknologi og udstyr:
Banen: Kørestolsrugby spilles indendørs på en bane svarende til en basketballbane i størrelse. Basketballmålfeltet erstattes med et kørestolsrugbymålfelt med et mål på 8 x 1,75 m. Den del af målfeltet, der ligger mod banens baglinie kaldes “mållinien” og markeres med en kegle I hver ende.
Bolden, der anvendes, er en hvid volleybold med en vægt på 280 g.
Rugbykørestole: Da kørestolsrugby er en kontakt sport, stilles der store krav til spillerne kørestole. Kørestolene skal være lette i vægt og lette at manøvrere, men stadigvæk være stærke nok til at beskytte spillerne og modstå de gentagne og hårde taklinger.
En rugbykørestol har forskellige unikke egenskaber, som bumpers på den forreste del og vinger til at beskytte siden. Egerbeskyttere, anti-tip og andre specielle mål er lovpligtige jvf. IWRF regulations.
Spillerne må bruge handsker til at forbedre grebet og for at beskytte hænderne. Ofte bruges der også harpiks til at forbedre grebet.